Hvis du endnu ikke har set det, er der rigtig mange mennesker verden over, der begynder at sige jobs og lejligheder op for at flytte ind i deres ombyggede varevogn, som er lavet klar til beboelse.
De indeholder ofte både soveværelse, køkken og kontor, og med de mange muligheder for at arbejde fra sin computer nu om dage, er der mange, der sagtens kan leve af at arbejde fra deres vogn.
Find masser af inspiration på Youtube
Lyder det som noget for dig at udforske denne alternative måde at leve på, er der en masse inspiration at hente på eks. Youtube. Her ligger der rigtig mange interviews af personer, der har ombygget en varevogn, som de nu kan bo i.
Der er også rigtig mange guides til, hvordan du selv kan bygge en vogn om, hvis du gerne vil i gang med det. Du kan se videoer af forvandlingerne fra almindelige varevogne til små lejligheder på fire hjul. Det er en meget anderledes og friere måde at indrette sit liv på, som er blevet interessant for mange mennesker at udforske.
En god måde at komme tæt på naturen
Det kan bl.a. være en god måde at komme tættere på naturen. Der er mange, der vælger at tage dette skift, fordi de er blevet trætte af at bo i byen og bare gerne vil ud og opleve verden. Og det kan være noget nemmere, når du bare kan tage din bolig med dig og så køre afsted.
Savner du at opleve noget mere, og er du blevet træt af det trivielle i din hverdag, er dette måske noget for dig. Så er det jo bare i gang med at spare nogle penge sammen, så du kan få købt din egen varevogn.
Find en elbil og lav en moderne campingvan
Hvis du gerne vil gøre det på en grøn måde, kan du jo altid vælge at købe en varevogn, der kører på el. Det er lidt dyrere at komme i gang, men til gengæld kan du glæde dig over at køre grønt. Find billigste opladning af elbil her.
Det er naturligvis et stort spring, men det er et spring, som viser sig at være det rette for rigtig mange mennesker. Måske er det også det rette valg for dig? Og har du et arbejde, du nemt kan tage med dig på farten, er det da i hvert fald oplagt at prøve.