Tryk på tøj har udviklet sig fra simple serigrafi-teknikker til avancerede digitale processer. I dag kan næsten ethvert motiv reproduceres på næsten enhver tekstiloverflade. Men valget af trykmetode afgør kvaliteten, holdbarheden og prisen på det færdige produkt.
Serigrafi versus digitaltryk
Serigrafi, også kaldet silketryk, er den klassiske metode. Farven presses gennem en finmasket ramme direkte ind i stoffets fibre. Resultatet er et holdbart tryk med stærke farver, der tåler mange vaske. Ulempen er at hver farve kræver sin egen ramme, hvilket giver et setup-gebyr. Derfor er serigrafi mest økonomisk ved større oplag, typisk fra 25-50 styk og opefter.
DTG (direct-to-garment) er en inkjet-printer, der printer direkte på stoffet. Metoden kan gengive fotorealistiske motiver i fuld farve uden setup-gebyr, hvilket gør den velegnet til små oplag og komplekse designs. Til gengæld er stykprisen højere end serigrafi ved store mængder, og trykket sidder oven på fibrene i stedet for i dem, hvilket kan påvirke holdbarheden ved mange vaske.
Andre trykmetoder
Transfer-tryk (varmeoverførsel) bruges til komplekse flerfarve-motiver og små oplag. Motivet printes på en folie og presses med varme på stoffet. Kvaliteten varierer fra billige vinyl-transfers til professionelle DTF-transfers, der næsten matcher serigrafi i holdbarhed.
Broderi er ikke et tryk, men et alternativ til tryk. Logoet sys direkte i stoffet med tråd, hvilket giver et premium-udseende og ekstrem holdbarhed. Broderi bruges typisk på poloer, jakker og kasketter. Prisen er højere end tryk, men resultatet er markant anderledes i udtryk.
Hos billige t-shirts med tryk kan man vælge mellem flere trykmetoder og se prisen per styk afhængigt af oplag, antal farver og t-shirt-model.
Valg af trykmetode
Tommelfingerreglen: serigrafi til store oplag med få farver, DTG til små oplag med mange farver, transfer til fleksible mellemløsninger, og broderi til premium-effekt. Start altid med at afklare oplag og motivets kompleksitet, så kan leverandøren anbefale den rigtige metode.