Er det overhovedet muligt at købe Bitcoin aktier?

Har man aldrig hørt om kryptovaluta før, eller har man kun investeret i aktier før, så kan man godt tro, at Bitcoin og andre valutaer er en aktie. Bitcoin aktier er dog ikke en reel ting, med mindre man snakker om virksomheder, der beskæftiger sig med Bitcoin og lignende.

 

Mange ser, at man kan købe Bitcoin på danske handelsplatforme som Nordnet. Derfor tror de, at der er tale om en aktie. Igen, det er ikke en aktie, der er tale om. Der er tale om certifikater, og disse udstedes typisk af XBT Provider i Sverige. Disse certifikater følger nogenlunde kursen på Bitcoin, men ikke 100%. Derudover er der gebyrer forbundet med at have disse certifikater. Før du køber disse tracker certifikater, er det vigtigt, at du læser det “blad”, som du har tilgængeligt inde på Nordnet. Der er nemlig tale om et komplekst instrument, som du måske ikke forstår.

 

Som et alternativ til “Bitcoin aktier” kan du dog købe rigtige Bitcoins. Dette kan du, fordi det er blevet gjort nemt at købe Bitcoins for privatpersoner i Danmark. Tidligere var det svært. Ved nemt skal der forstås, at du ikke skal have teknisk viden for at købe Bitcoins – det skulle man i større omfang for en del år siden. Risikoen ved at købe Bitcoins forsvinder dog ikke, og det er vigtigt at være opmærksom på.

 

Fordelen ved at købe ægte Bitcoins er selvfølgelig, at likviditeten er meget større end ved disse tracker certifikater, vi omtaler i de forrige afsnit. I praksis betyder det, at du nærmest altid kan komme af med dine Bitcoins til markedsprisen – og dette kan du 24 timer i døgnet. Skal du sælge dit tracker certifikat, så skal du vente indtil markedet åbner. Når markedet endelig er åbent, kan det være at kursen på Bitcoin er faldet rigtig meget. Fordelen ved tracker certifikater er dog, at du ikke skal oprette dig på en anden platform. Har du allerede Nordnet, så er det ligetil bare at søge på Bitcoin og købe derigennem.

 

En “mellemløsning” kunne være at oprette en konto på en CFD platform. Her køber du ikke selve aktivet, men du kan lukke din position døgnet rundt. Du kommer stadigvæk til at tjene penge, hvis kursen går op, og du er lang. Du skal dog ikke tænke på, at markederne er lukkede. Platformene er nemlig åbne hele tiden. Ulempen er dog, at du ikke kan trække dine Bitcoins ud, da du ikke ejer dem. Overvej hvilken løsning der er bedst for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *