WORKSHOP: ELEKTRONISK MUSIK I DANMARK

Lær hvordan du bruger Danmarks første undersøgelse om elektronisk musik som artist eller arrangør – både i Aalborgs lokalmiljø og på musikpolitisk plan. 

Kom til gratis workshop med Elektronisk Musik Danmark, Platform 4 og forskningsassistent Lyra Lauge om, hvad dataen fra »Undersøgelse af Elektronisk Musik i Danmark« kan gøre for dig. 

Vi fordyber os i »Undersøgelsen af elektronisk musik i Danmark«’s resultater, deler værktøjer til at bruge dem som individuelle aktører, til at udvikle musikmiljø i Aalborg og på lokalt kulturpolitisk plan, og diskuterer Aalborgs udfordringer og potentialer i forhold til elektronisk musik.

Så kom og bliv opdateret om de mange muligheder i Danmarks første forskning om det elektroniske musikmiljø!

Workshoppen ledes af Lyra Lauge, forskningsassistent på det første forskningsprojekt om elektronisk musik i Danmark og næstforperson i EMD. 

UNDERSØGELSEN:
»Undersøgelsen af elektronisk musik i Danmark« er med sine over 1600 respondenter den første undersøgelse af den elektroniske musikscene i Danmark. Rapporten, der udkom i september, undersøger både hvor og hvordan genrens aktører er aktive, men også hvilke udfordringer de møder i deres daglige arbejde. Undersøgelsen blev lavet på initiativ af Fonden Roskilde Festival og Foreningen Strøm.

HVEM? 
Alle interesserede er velkomne, uanset baggrund – vi sørger for en letforståelig og pædagogisk tone. 

TILMELDING:
Vi har 15 gratis pladser til oplægget. Tilmeld dig ved at kommentere på det fastgjorte opslag på dette events væg: https://www.facebook.com/events/179835565901444/

Hvis du tilmelder dig, men ikke dukker op, må vi tage et no show fee på 150 kroner for materialer og mad.

Vi håber at se dig!