Facts
Platform4 – Facts
[[ Huset, organisationen, samarbejdspartnerne, finansieringen og tekniske faciliteter ]]
__________________________________________________________________________________
[[ Huset ]]
Platform4 består af 3000 m2 pakhus på Rapsgade 4, Østre havn.
> Rooftop
Platform4s 800m2 store træloft på 1. sal, som indrettes til kreative workspaces/ arbejdstationer for enkeltprojekter.
> Hal 1
Platform4s 800m2 store hal, som anvendes til workshops, arrangementer, udstillinger m.m.
Caféen: Platform4s nybyggede hang out, hvor stedets brugere og gæster bl.a. kan nyde lækre økologiske drikke.
> Hal 2
700 m2 lagerplads og Skatefaciliteter.
> Udenfor
Rundt om Platform4 er der god plads til armbevægelser. Platform4 har desuden fornøjelsen af at have et havnebassin i forhaven.
__________________________________________________________________________________
[[ Organisationen ]]
> Brugerne
Platform4 er en non-profit organisation, oprettet som forening, og drives på frivilligt engagement. Platform4s involverede – platformerne – har adgang til forskellige faciliteter og kan bruge stedets rammer i forskellige projekt-sammenhænge.
> Kuratorgruppen
Platform4 har tilknyttet en kuratorgruppe, som sammen med administrationen tegner Platform4s indholdsprofil. Kuratorgruppen sikrer udviklingen af og udvælge interessante og nyskabende projekter indenfor fokusområdet kunst og teknologi.
> Ledelsen
Platform4 har tilknyttet to projektledere, som udgør stedets daglige og kreative ledelse.
Ledelsen udvikler og vedligeholder projektet Platform4, og driver stedet på daglig basis. Ledelsen udgør bindeleddet mellem øvrige involverede parter.
> Advisory Board
Platform4 har tilknyttet et Advisory Board. Advisory Board’ s medlemmer arbejder for Platform4 og bistår til at afstikke projektets overordnede kurs, samt stiller sig positivt kritisk til Platform4s rammer og udvikling.
__________________________________________________________________________________
[[ Samarbejdspartnere ]]
Platform4 ser indledningsvist samarbejdsrelationer med en række institutioner i Aalborg, herunder Bretteville-digitalt Hotspot i Nordjylland, uddannelsen Art and Technology, Nordkraft med Kunstværket og Dreamhouse samt Institut for Arkitektur og Design.
__________________________________________________________________________________
[[ Finansiering ]]
Rammerne omkring Platform4 er finansieret af:
> A. Enggard A/S
> Aalborg Samarbejdet
> Aalborg Universitet
> Bretteville – digitalt Hotspot i Nordjylland
> Aalborg Kommune
Herudover er der en lang række samarbejdspartnere involveret – Se ”Samarbejdspartnere” for nærmere info om finansiering af enkeltprojekter og materialer.
__________________________________________________________________________________
[[ Tekniske faciliteter ]]
For husets brugere – Platformerne – er der adgang til forskellige tekniske faciliteter:
> AV-, lyd- og lysudstyr
Huset er bestykket med en stor portion professionelle videoprojektorer, 500–1000 watts projektører samt lyd- og PA-anlæg. Projektorer og lys kan styres fra central enhed, hvilket giver enestående muligheder for at arbejde med kunstneriske projektioner, rum-belysning og installationer.
> Adgang til AV-studier lyd- og videoredigering.
Platform4 samarbejder med Bretteville-digitalt hotspot, som bl.a. har faciliteter til AV- og videoredigering. På denne måde kan brugerne udvilke sine projekter i professionelle rammer.




